23948sdkhjf

Markedsgiganter kigger mod Bornholm: Men konkrete planer lader vente på sig

Et stort Biltema-varehus i bornholmske Rønne trækker i langdrag.

Det skriver Bornholms Tidende, der henviser til en udmelding fra februar sidste år. 

Her fortalte Biltemas danske direktør, Jacob Borring Møller, første gang offentligt om kædens planer om et bornholmsk varehus. 

Men tingene trækker ud, fortæller Biltema-direktøren, som selv ikke er klar over, hvorhenne i processen arbejdet med det nye varehus på bornholmsk jord befinder sig. 

- Fredag den 6. oktober klokken 12.01 spurgte jeg Lillian Rasch Madsen, om hun kunne give en status på projektet i forhold til, om vi kan etablere os på Bornholm. Men - det er der ikke kommet så meget ud af. Jeg har ikke hørt fra hende, siger han til Bornholms Tidende. 

Lillian Rasch Madsen er direktør i Bornholms Regionskommune. Hun fortæller til mediet, at Biltema-projektet pt. befinder sig i tredje række på prioriteringsskalaen i kommunen, og "pt. er planafdelingen fuldt beskæftiget med sager af prioritet 1 og 2", forklarer hun. 

Tidligere havde også Harald Nyborg planer om at åbne et varehus på solskinsøen, men de planer blev imidlertid droppet igen i 2022

Elgiganten har også raslet med sablerne for et bornholmsk varehus, men her er der pt. heller ingen afklaring. 

Se nøgletal for:
Læs mere om: detailhandel
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.716